Sorgreaktioner
Hvordan, man reagerer på sorg, er forskelligt fra person til person. Ligeledes er det forskelligt, hvilke reaktioner man oplever og intensiteten på disse. Mange oplever smertefulde følelser ved det at have mistet en, som man holder af. Ligeledes oplever mange, at tiden efter tabet er forbundet med at skulle navigere i egne følelser/sorgreaktioner og den forandrede hverdag, der følger med.
Symptomer på sorg er meget forskellige og kan have både fysisk, psykisk og social karakter.
Fysiske symptomer:
- Søvnforstyrrelser
- Smerter forskellige steder i kroppen
- Anspændthed
- Nedsat/øget appetit
- Træthed
- Svimmelhed
- Kvalme
- Tankemylder/bekymringstanker
- Øget tendens til sygdom
Psykiske symptomer:
- Tristhed
- Håbløshed
- Angst
- Ensomhed
- Skyld
- Skam
- Vrede
- Tristhed
- Koncentrations- og hukommelsesbesvær
- Manglende lyst
- Meningsløshed
Socialt:
- Tilbagetrækning fra socialt samvær
- Hyperaktivitet
- Irritabilitet
- Aggression
- Misbrugsadfærd
- Indadvendthed
- Isolation
- Øget behov for støtte og kontakt
- Undgåelse
Tiden efter tabet kan opleves kaotisk, invaliderende og intens. Sorgen kan ikke gå væk og skal heller ikke negligeres. Det handler derfor om at lære sorgen at kende og således formå at kunne være i de følelsesmæssige reaktioner, der følger med det at have mistet. Hos Sorghjælp hjælper og støtter vi dig i de symptomer, du oplever, og i at finde fodfæste i den nye og forandrede hverdag.
Børn og unge:
Børn og unge går ind og ud af sorgen. Det betyder, at de kan vise glæde, lege og hygge sig med venner, for kort tid efter at blive stille og triste, for derefter at lege igen. Der er mange forskellige reaktioner. Det varierer efter alder, hvordan barnet eller den unge håndterer og forstår tabet. Som forælder er det vigtigt at kende til disse reaktioner, så man bedst muligt kan støtte barnet. Nogle af de reaktioner, man kan se, er:
- Gråd
- Tristhed
- Bekymring og angst
- Søvnproblemer
- Fysiske gener, som fx ondt i maven
- Vrede
- Koncentrationsbesvær
- Skyld og selvbebrejdelse
- Trækker sig fra det sociale
Er du i tvivl om, hvordan du bedst kan møde og støtte dit barn i sorg, så kontakt os.